Projektleder - Mekanisk konstruktør til procesindustrien
Stå i spidsen for gennemførelsen af egne kundeprojekter, hvor du designer og konstruerer nye såvel som eksisterende anlæg og indgår i processen helt fra idéfasen til levering og idriftsættelse.

Din nye hverdag
Som projektleder står du i spidsen for gennemførelsen af egne kundeprojekter helt fra idéfasen til levering og idriftsættelse. Der er tale om enten helt nye anlæg eller udbygning af eksisterende anlæg, som du designer og konstruerer. Et projekt varierer meget i størrelse og varighed - typisk fra 3 til 12 måneder.
Dine primære opgaver omfatter bl.a.:
- Design og mekanisk konstruktion af komplette anlæg
- 3D-tegning og vedligeholdelse af projektdokumentation
- Indhentning af komponentspecifikationer og priser i forbindelse med projektering og tilbudsgivning
- Styring af fremdrift og projektøkonomi
- Styring af intern og ekstern produktion, samt installation hos kunde
- Proaktiv tilgang til at sikre, at kontoret er i flow med en god og positiv stemning.
Opgaverne løses på egen hånd eller i mindre teams bestående af designere og koordinatorer, som du kan trække på. Stillingen refererer til medindehaver, Steffen Glerup.
Tovholder fra start til slut
Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund som maskinmester eller maskiningeniør, gerne med en praktisk eller håndværksmæssig baggrund. Du tager naturligt lederskab for dine opgaver og trives med mange forskelligartede opgaver. I forlængelse heraf er du vant til at have det brede overblik og en afvekslende hverdag, som du selv sætter struktur på.
Det er nødvendigt, at du har erfaring med 3D-modellering og tegnearbejde i 2D. Det er en fordel, hvis du har procesforståelse og har designet anlæg ud fra PI-diagrammer. Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.
FlowTech tilbyder
Hos FlowTech bliver du først og fremmest en del af et passioneret og dygtigt hold, der alle brænder for at skabe robuste kundeløsninger udover vante 'hyldevarer'.
Du vil opleve høj grad af frihed under ansvar og mulighed for fordybelse og fokusering i dit arbejde – alt sammen for at sikre kunderne de bedste løsninger.
Lyder det spændende?
Så ansøg nu! Vi indkalder løbende til samtale. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden dit samtykke.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Worsøe Larsen, Senior Recruiter på tlf. +45 29 26 10 13 eller michael@techrecruit.dk.
TechRecruit varetager rekrutteringen på vegne af Flowtech A/S.
Om FlowTech
FlowTech er en mindre nichevirksomhed, som designer, udvikler og leverer komplette procesanlæg i rustfrit stål til farma-, fødevare- og den øvrige industri for ledende virksomheder i Danmark og internationalt.
Virksomheden befinder sig i en særdeles gunstig situation og arbejder med mange kundevendte projekter, som endnu engang kræver flere teknikere til holdet.
Flowtech A/S hører hjemme i Them, tæt på Silkeborg, med optimale rammer for både kontoransatte og egen produktion, hvor du har rig mulighed for at se og teste de projekter, I konkret arbejder med.
Læs mere om FlowTech her
- Afdeling
- Engineering
- Rolle
- Mechanical
- Placeringer
- FlowTech

-
Netværk af industriledende virksomheder
Gennem mange års erfaring har vi skabt et netværk af nogle af Danmarks førende virksomheder på områder som automation, pharma og IT.
-
+25 års erfaring
Vores erfaring giver os indsigt og forståelse for techbranchen og sikrer, at du lander hos den helt rigtige virksomhed.
-
Specialister i at ansætte specialister
Vi er specialister inden for engineering og IT og med vores branchekendskab ser vi mulighederne i netop dit felt.
Vi er specialister i at ansætte specialister
Med vores indgående branchekendskab inden for engineering, IT og teknisk salg, finder vi din karrieres næste udfordring. Vi har været med til at matche kandidater med nogle af Danmarks førende tech- og automationsvirksomheder.
Om TechRecruit
Vi er en dansk rekrutteringsvirksomhed med speciale i rekruttering og headhunting af specialister til danske tech virksomheder.
Projektleder - Mekanisk konstruktør til procesindustrien
Stå i spidsen for gennemførelsen af egne kundeprojekter, hvor du designer og konstruerer nye såvel som eksisterende anlæg og indgår i processen helt fra idéfasen til levering og idriftsættelse.
Indlæser ansøgningsskema